Begge de stridende parter i Sri Lanka siger, at de ønsker fred. Men alligevel er kampene efter fire års våbenhvile i de seneste tre uger taget til i styrke, og måske står de nu foran den krig, de i virkeligheden ønsker. 64.000 dræbte under krigen Siden våbenhvileaftalen blev underskrevet i 2002, har der været store forhåbninger til, at borgerkrigen, der over de seneste årtier har kostet over 64.000 menneskeliv, rent faktisk var slut. Men i de seneste tre uger er kamphandlingerne mellem De Tamilske Tigre (LTTE) og Sri Lankas regeringshær taget til i styrke, og våbenhvilen synes efterhånden kun at eksistere på papiret. »Vores vurdering er, at begge sider tror, at de kan få mere ud af at bruge militære midler«, siger en unavngiven diplomat til nyhedsbureauet Reuters. Tid for »en militær sejr« Inden kampene for alvor brød ud, sagde en regeringstalsmand, at tiden nu var moden til en fredelig løsning eller en militær sejr. Kampene brød ud 26. juli, da regeringshæren forsøgte at genvinde kontrollen over vandforsyninger i Trincomalee-distriktet, som tigrene havde sat sig på og dermed lukket for vandhanerne hos omkring 15.000 fattige singalesiske bønder. Trods massive tab på begge sider har fronterne stort set ikke flyttet sig inden for de seneste ugers kampe. Våbenhvile ikke taget alvorligt Ifølge nogle analytikere har LTTE aldrig taget våbenhvilen alvorligt, ligesom regeringen aldrig har haft til hensigt at efterkomme oprørernes krav om en selvstændig tamilsk stat. Allerede i 2003 stoppede enhver form for dialog mellem parterne, men krigslignende kamphandlinger har dog ladet vente på sig indtil de sidste ugers bitre kampe. Under vandblokaden lød det fra flere diplomater, at der stadig var en chance for at dæmme op for en borgerkrig. Men da oprørerne officielt tilbød en fortsættelse af våbenhvilen og åbnede for vandet, svarede regeringstropperne igen med artilleriild og luftangreb. Udsigt til lang krig uden vinder Siden er kampene kun blevet værre, og mange frygter nu, at det er for sent at stoppe en egentlig borgerkrig. »Hvis ikke det snart lykkes at bringe de to parter tilbage til våbenhvilen, vil vi få en lang krig uden nogen vinder, hvilket ikke er usædvanligt i det her land«, sagde lederen af de nordiske våbenhvileobservatører (SLMM), den pensionerede svenske general Ulf Henricsson, i sidste uge. Seks observatører måtte på det tidspunkt flygte fra deres base ved Trincomalee i den østlige del af landet, da der opstod heftige kampe mellem oprørere og regeringsstyrker. Konflikten anslås at have kostet omkring 1.500 livet siden december.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























