De dukker op, når duggen falder, og de dræber både køkkenhaver, regnorme og andre snegle - selv artsfæller.
Dræbersneglene hærger de danske haver for tiden. Ifølge Naturstyrelsen i et rekordhøjt antal, der skyldes en kombination af de seneste ugers nedbør og den efterfølgende varmeperiode. Også i Norge bøvler man med de slimede bæster, og det har fået landkommunen Re syd for Oslo til at tænke kreativt. Kommunen tilbyder borgerne penge for at indsamle dræbersneglene, skriver norske NRK.




























