Irans ledere ønsker Syriens Bashar al-Assad hjerteligt tillykke med »befrielsen« af Aleppo »fra terrorister«.
De statskontrollerede medier i begge lande har som stor nyhed, at den iranske præsident Hassan Rouhani, har ringet til Damaskus for at lykønske den syriske magthaver med »sejren« i storbyen Aleppo, hvor den syriske hær nu har knust oprøret for politisk frihed – ikke mindst med hjælp fra Iran og lejesoldater fra den libanesiske Hizbollah-bevægelse, som også er sponseret af Iran.




























