Paul Ryan så ud, som om han gerne ville kunne trylle sig usynlig. I en direkte tv-udsendelse på CNN blev republikanernes formand for Repræsentanternes Hus konfronteret med en mand, der har overlevet kræft takket være sundhedsreformen Obamacare.
»Jeg vil gerne takke præsident Obama af hele mit hjerte, for uden ham ville jeg være død«, sagde Jeff Jeans, der kaldte sig tidligere livslang republikaner.



























