Valget af Donald Trump til amerikansk præsident har sat gang i et større magtspil i Asien, hvor gamle alliancer falder for – måske – at blive erstattet af nye.
Japan havde set frem til gennemførelsen af en helt ny handelsaftale – kaldet TPP – der ville indbefatte USA og 11 nationer i Asien og Stillehavsområdet . Ikke blot ville aftalen have været en af de største i historien og omfatte 40 procent af verdenshandlen. Den ville også have været et instrument til at reducere Kinas indflydelse i resten af Asien, fordi Kina ikke var med i aftalen.




























