Efter længe at have lovet vidtgående støtte til Israel skiftede præsident Donald Trumps Hvide Hus torsdag aften amerikansk tid tonefald og signalerede for første gang en forsigtig modstand over for premierminister Benjamin Netanyahus planer om nye bosættelser på besatte områder.
»Mens vi ikke mener, at eksistensen af bosættelser er en forhindring for fred, vil konstruktionen af nye bosættelser eller udvidelsen af eksisterende bosættelser ud over deres aktuelle grænser muligvis ikke være hjælpsomme i opfyldelsen af det mål«, sagde pressetalsmand Sean Spicer for Det Hvide Hus i en udtalelse.




























