Der er ikke noget overraskende i, at Nordkorea tidligt søndag morgen endnu engang affyrede et ballistisk missil, siger Nordkorea-eksperten, seniorforsker Geir Helgesen, som er leder af Nordisk Institut for Asienstudier, Nias, ved Københavns universitet.
»Når Nordkorea har været ignoreret i lang tid, og der samtidig er sket store ting i verden som en ny præsident i USA og et besøg af en amerikansk forsvarsminister i Tokyo, der taler om bål og brand mod Nordkorea, så synes Nordkorea, at det er på tide at markere sig. Og så affyrer de sådan et missil i retning mod Japan, fordi det er en retning, hvor der er et fjendeland«, siger Geir Helgesen.




























