Inden længe ruller kuglerne i Det Hvide Hus, hvor Donald Trump har inviteret en gruppe af de mest konservative kongresmedlemmer til en dyst på bowlingbanen i kælderen.
Sammenkomsten skal overbevise de mildt sagt skeptiske konservative republikanere i den såkaldte ‘frihedsgruppe’, om at de skal støtte det forslag til sundhedsreform, som partiledelsen og Trump fremlagde forleden.





























