Officielt hedder det sig, at de cirka syv millioner indbyggere i Hong Kong stadig er uafhængige af den kinesiske ledelse i Beijing. Hongkong har både sine egne love, sit eget politi, sine egne domstole og sine egne immigrationsmyndigheder, selv om den tidligere britiske kronkoloni de sidste 20 år har været en del af Kina. Alligevel føler mange indbyggere, at Hong Kong er ved at miste sin særlige status. »Kina sætter sig stadig stærkere på Hongkong, og jeg forudser, at de kommende år vil blive meget vanskelige«, siger Charles Mok, der er demokratiforkæmper og medlem af Hongkongs lovgivende forsamling. I dag er det blevet afgjort, hvem der de næste fem år skal lede Hongkong. Det blev som ventet Beijings kandidat, Carrie Lam, selv om modkandidaten, John Tsang, ifølge flere meningsmålinger er langt mere populær blandt byens indbyggere. Ved den seneste måling foretaget af mediet HK01 og University of Hongkong fik han støtte fra halvdelen af de adspurgte, mens Carrie Lam kun nåede op på 31 procent.
Lukket valgproces
Men valget afgøres ikke på normal demokratisk vis. Derimod udnævnes den nye leder af en komité på 1.200 personer, som udover den lovgivende forsamlings 70 medlemmer består af en blandet gruppe af bl.a. distriktspolitikere, forretningsfolk, fagforeninger, professorer og selv præster. Carrie Lam har allerede fået støtteerklæringer fra hundredvis af medlemmer af valgkomitéen, og hun støttes også af Hongkongs rigeste mand, Li Ka-shing. Han sagde i denne uge til avisen South China Morning Post, at selv om det er vigtigt at være populær, er det også »afgørende« at bevare et godt forhold til centralregeringen i Beijing. Samme avis kunne for nylig citere unavngivne kilder for, hvordan formanden for den kinesiske folkekongres, Zhang Dejiang, på et møde havde sagt til lokale politikere, at Carrie Lam er Beijings foretrukne kandidat. Han havde samtidig opstillet kriterierne for Beijings støtte, hvor et af dem var, at man skulle elske Kina. Carrie Lam har forsøgt at rette op på sit image som Beijings marionetdukke ved at sige, at hun ønsker at samarbejde bredt med alle politiske grupper i Hongkong. Det fik i tirsdags 24 medlemmer af den prodemokratiske gruppe i Hongkongs lovgivende forsamling til at udsende en erklæring, hvor de sagde, at der ikke var »basis for nogen gensidig tillid«. Charles Mok var en af medunderskriverne, og han forklarer, at erklæringen er ment som et signal til den kinesiske ledelse. »Vi vil have meget svært ved at retfærdiggøre at skulle samarbejde med en kandidat, som er blevet indsat af Beijing«, siger han. Alligevel befinder de prodemokratiske kræfter i Hongkong sig i et dilemma. Carrie Lam har tidligere arbejdet under den nu afgående leder for byen, Leung Chun-ying, og hun blev dengang af mange rost for at have en åben og pragmatisk stil. Kommentatoren Alex Lo noterede i denne uge i South China Morning Post, at de prodemokratiske kræfters kampagne mod Carrie Lam kan give bagslag. »Lykkes hun ikke de næste fem år, vil hun blive den sidste moderate leder, som centralregeringen er parat til at tolerere i Hongkong. Beijing vil ikke på magisk vis give os demokrati, men ganske enkelt indtage en hård kurs over for en besværlig by«, skrev han. Charles Mok vil således heller ikke udelukke, at de prodemokratiske kræfter i Hongkongs lovgivende forsamling trods deres principielle modstand vil finde en måde at samarbejde med Carrie Lam på. »Men det er stadig for tidligt at udtale sig om«, siger han, fordi han på den anden side også er nødt til at tage hensyn til folkestemningen i byen. Tusindvis af mennesker ventedes lørdag aften at demonstrere i Hongkongs gader. De seneste år har modstanden mod Kina været stærkt stigende, hvilket bl. a. førte til, at titusindvis af mennesker i 2014 besatte finanskvarteret i Hongkong i et forgæves forsøg på at få Beijing til at sikre, at valget i dag ville ske på en åben og demokratisk måde. Officielt regeres Hongkong ud fra modellen ‘Et land - to systemer’. Modellen blev aftalt, da Storbritannien for 20 år siden overlod Hongkong til Kina. Men det er i dag en udbredt følelse blandt indbyggerne i den gamle britiske koloni, at Kina i takt med sin opstigning som politisk og økonomisk supermagt ikke længere respekterer modellen.
