Internationale donorer har ved en konference i Bruxelles i Belgien lovet, at de tilsammen vil give seks milliarder dollar, omkring 42 milliarder kroner, til det krigsramte Syrien.
Pengene skal bruges til nødhjælp i landet, der i seks år har været ramt af en blodig borgerkrig.



























