Det nordkoreanske styre gjorde i dag sit til at forøge truslen om krig, da styret fejrede, at det var 105 år siden, at landets grundlægger – Kim Il-sung – blev født.
Titusindvis af soldater marcherede i en stor parade i hovedstaden Pyongyang, samtidig med at styret fremviste kampvogne, missiler og andet militært isenkram.

























