Indtil for få dage siden var Marine Le Pen kvinden, det etablerede Frankrig – og Europa – frygtede for hendes modstand mod EU, sympati for præsident Putins Rusland og åbenlyse foragt for Nato. Men nu hedder skræmmebilledet Jean-Luc Melenchon.
Venstrefløjslederen Jean-Luc Melenchon er en af de fire kandidater, som har en chance for at gå videre til anden valgrunde 7. maj. Ligesom Marine Le Pen ønsker han at gøre Frankrig fri af Nato, og han vil organisere en folkeafstemning om en ny EU-traktat.




























