Det uregerlige nordkoreanske regime giver USA's nye præsident stadig større hovedbrud. Hvad stiller man op med et ludfattigt land, der truer omverdenen med atomvåben i tilfælde af en militær konflikt?
»Der er en risiko for, at vi havner i en meget, meget alvorlig konflikt med Nordkorea. Helt bestemt. Vi ville elske at løse problemerne ad diplomatiets vej, men det er meget vanskeligt«, siger Donald Trump i et interview med nyhedsbureauet Reuters.




























