Storladne og svulstige sætninger om Frankrigs formåen og betydning i verden var ikke den franske præsidentkandidat Marine Le Pens egne, da hun 1. maj i Paris talte for tusindvis af vælgere.
På lange stræk var hendes ord en ren kopi af en tale, som den nu detroniserede tidligere konservative præsidentkandidat, Francois Fillon, holdt 15. april i Puy-en-Velay, op til første runde af præsidentvalget.


























