Adskillige mennesker blev ramt, da en varevogn lidt over midnat britisk tid kørte ind i fodgængere på Seven Sisters Road, som går gennem Finsbury Park-kvarteret i den britiske hovedstad.
Ifølge britisk politi døde en person efterfølgende af sine skader, mens omkring 10 personer er indlagt på tre forskellige hospitaler i London. Politiet melder, at to personer behandles for lettere skader, mens der foreløbig ikke er nogen oplysninger om den tilstand, de øvrige tilskadekomne befinder sig i.




























