I en kælder på hjørnet af hovedgaden i Ufa, den russiske delstat Basjkortostans hovedstad, arbejder Jevgenija Sakhar møjsommeligt med at optegne blomstermotiver langs nogle stribede ar.
Over for hende sidder Dinara med sin arm strakt ud på arbejdsbordet. Smerten får hende til at presse sine læber hårdt sammen, men den unge kvinde giver ikke en lyd fra sig. Trods sine blot 21 år har Dinara allerede gennemlevet et helvede. Livet igennem har hun fået tæsk, først af sin far og siden af sin mand, og hele hendes krop er dækket af sporene af en smertefuld fortid.


























