Med flerfarvet hår og en stærk vilje har pigedukken Zari i et år talt til tusinder af afghanske børn og interviewet kendte i tv-showet Baghch-e-Simsim, som er den afghanske udgave af dukkeprogrammet 'Sesame Street'.
Hun blev introduceret i programmet for at være en stærk rollemodel for piger i det stærkt konservative land, hvor de fleste piger ikke går i skole.


























