EU’s udenrigschef rejste mandag til Paris med en spritny kontrakt til 375 millioner kroner i kufferten. Pengene skal gå til en militær kampenhed, der blandt andet skal sættes ind mod menneskesmuglere. I Paris mødte hun regeringscheferne for Niger og Tchad, der – blandt andet ved militærstyrkens hjælp – skal spille en hovedrolle i forsøget på at standse strømmen af migranter fra Afrika over Middelhavet til Europa.
»Jeg var glad for at kunne overbringe nyheden om, at EU i weekenden underskrev kontrakten om 50 millioner euro til støtte for G5 Sahel-styrken, der skal bekæmpe menneskesmugling og terrorisme«, sagde Federica Mogherini.




























