USA's forsvarsminister, Jim Mattis, siger ifølge Reuters, at han torsdag har underskrevet en ordre om at sende flere amerikanske soldater til Afghanistan. Men han oplyser ikke, hvor mange det drejer sig om.
»Ja, jeg har underskrevet ordrer, men det er endnu ikke færdiggjort. Med andre ord har jeg underskrevet udstationeringspapirerne for nogle af soldaterne, og vi er ved at finde frem til de specifikke personer«, siger han.




























