Få minutter før en tale af Cataloniens regeringschef Carles Puigdemont oplyste flere fremtrædende medlemmer af lokalregeringen onsdag aften, at det catalanske parlament vil træde sammen mandag, og at parlamentet ved den lejlighed vil tage en endelig beslutning om løsrivelse fra Spanien.
Et af regeringspartierne advarede deres parlamentarikere om, at risikerer anholdelse, hvis de deltager i en afstemning om selvstændighed, som både den spanske regering og den spanske forfatningsdomstol kalder forfatningsstridig.




























