Tyrkiet oplyser søndag, at det sætter en stopper for alle former for visumservice til amerikanske borgere. Det sker for at gengælde et lignende tiltag fra USA tidligere søndag.
»De seneste begivenheder har tvunget den tyrkiske regering til at genoverveje, om USA's regering tager sikkerheden for Tyrkiets faciliteter og personale seriøst«, skriver Tyrkiets ambassade i Washington D.C. på Twitter.




























