Et tydeligt lettelsens suk for tirsdag formiddag henover Middelhavets blå vande i forenet sydeuropæisk glæde. Langt væk – i Berlin – blev Wolfgang Schäuble samtidig valgt som ny formand for det tyske parlament, Forbundsdagen.
Dermed er hans æra som spareknivens urokkelige slibesten endelig ovre for det Sydeuropa, der under og efter finanskrisen har taget talrige slagsmål med den aldrende, men ubønhørlige tyske kassemester.




























