Zimbabwes præsident, 93-årige Robert Mugabe, deltager fredag formiddag i sit første offentlige arrangement, siden militæret i onsdags overtog magten i landet og tvang ham i de-facto husarrest.
Tusindvis af deltagere ved en dimissionsfest på et universitet i hovedstaden Harare rejste ifølge nyhedsbureauet AP sig op og bifaldt Mugabe, da han ankom på den røde løber iført universitetsklæder og -hat.


























