USA’s forsvarsminister, Jim Mattis, sagde forleden, at Nordkorea nu råder over raketter, der »i bund og grund udgør en trussel i hele verden«.
Hermed henviste han også til en diskussion, man i længere tid har haft i den amerikanske regering: Vil den strategi, der fungerede mod Sovjetunionen under den kolde krig – altså afskrækkelse og truslen om gensidig udslettelse – også fungere over for den langt mindre modstander?




























