Sjældent har Jerusalem været så delt som denne fredag – to dage efter, at USA's præsident Trump besluttede at anerkende den hellige by som Israels, kun Israels, hovedstad.
Øst for den gamle grænselinje gennem Jerusalem – og over meget af Vestbredden og i Gaza-striben – demonstrerede vrede palæstinensere på den muslimske hviledag imod Trump og imod Israels nu 50-årige besættelse. En 30-årig palæstinenser blev dræbt ved Khan Younis af israelske styrker.




























