Migrantbåd kæntrer ud for Libyen - mindst 25 druknet

Lyt til artiklen

Mindst 25 mennesker frygtes druknet ud for Libyen, efter at en gummibåd med omkring 150 migranter om bord er kæntret.

Det oplyser to hjælpeorganisationer.

»En gummibåd sank nord for Tripoli. Mindst 25 er døde ved hændelsen, det nøjagtige antal er endnu uklart. Den italienske flåde er på stedet«, skriver den tyske organisation Sea Watch på Twitter.

Italiens kystvagt oplyser til AFP, at den har reddet 85 mennesker op af havet i live.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her