EU-kommissionen: Medlemslandene skal betale mere efter Brexit

Stik mod den danske regerings ønsker foreslår EU-kommissionen at øge EU's budget fra 2020 og frem.

På en konference om EU's flerårlige budgetrammer efter 2020 fortalte EU-præsident Jean-Claude Juncker, at han ikke mener, at det vil være realistisk som hidtil at holde budgettet under 1 procent af bruttonationalindkomsten.

»Jeg kan ikke komme med et beløb, men jeg er af den opfattelse, at vi har brug for mere end 1 procent af EU’s BNP, hvis vi skal løse opgaverne og finansiere dem tilstrækkeligt. Dermed ikke sagt, at jeg går ind for, at EU bliver et sted, hvor der er gratis øl til alle«, sagde Jean Claude-Juncker.

Forsikringen om fortsat betaling for øl i EU er ikke nok til at overbevise lande som Danmark, der mener, at EU skal spare som følge af Brexit.

Finansminister Kristian Jensen (V) holder fast i sin modstand mod at øge EU's budgetter.

»Det nytter ikke noget, at Danmark skal bidrage mere, når EU bliver mindre. Når EU bliver mindre, skal budgetterne også blive mindre«, siger Kristian Jensen.

Brexit og nye opgaver koster dyrt

På konferencen i Bruxelles blev Jean-Claude Juncker suppleret af budgetkommissær Günther Oettinger, som gentog budskabet om et behov for at øge EU-budgettet efter 2020 til over 1,1 procent af BNI.

Budgetkommissæren forklarede, at behovet for flere penge skyldes to forhold. For det første, at Storbritannien, der er en af de største nettobidragydere til budgettet, forlader EU i 2019. Og for det andet, at EU i disse år påtager sig nye opgaver. Det gælder eksempelvis indsatsen mod terrorisme, sikring af de ydre grænser og migration samt nye satsninger på eksempelvis forskning og forsvarssamarbejde.

Günther Oettinger foreslår, at halvdelen af hullet efter Brexit lukkes gennem besparelser og halvdelen med 'nye penge'. EU's nye opgaver foreslår kommissionen finansieret ved 20 procent omprioriteringer og 80 procent 'nye penge'.

Dagens udspil fra kommissionen er et oplæg til debat forud for forhandlinger, som begynder i løbet af foråret under det bulgarske formandskab for EU.

Loftet over EU's samlede forpligtelser for perioden 2014 til 2020 er 959,988 milliarder euro (2011-priser), hvilket svarer til 1 procent af EU's samlede BNI.

Finansminister Kristian Jensen går til forhandlingerne med et ønske om besparelse på mange områder.

»Jeg mener, at man bør bevare den del af budgettet, som handler om forskning og uddannelse. Og så er jeg åben overfor at lave besparelser på resten«, siger Kristian Jensen.

fortsæt med at læse

Brexit-forhandlinger har været pinefulde og langstrakte - nu begynder det rigtig svære