Bomber ved stadion
21.20-21.53: Tre selvmordsbombere udløser deres sprængladninger forskellige steder på og omkring fodboldstadionet Stade de France i det nordlige Paris, hvor Frankrig spiller en venskabskamp mod Tyskland. Foruden de tre angribere bliver en dræbt og cirka ti personer såret. Præsident François Hollande, som sidder på tilskuerrækkerne, bringes i sikkerhed.
Skudsalver mod nattelivet
21.25-21.40: En gruppe på tre terrorister i en sort Skoda åbner ild mod fem forskellige barer og spisesteder i Paris’ 10. og 11. arrondissement. Derefter udløser en af angriberne, Brahim Abdeslam, en selvmordsbombe, som dræber ham selv og sårer to personer. De to andre angribere forsvinder. 39 personer bliver dræbt og 32 såret ved angrebene.




























