Putin: Vores nye atomvåben vil ikke kunne stoppes af eksisterende raketskjold

Journalister lytter, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, giver sin årlige tale.  Alexander Zemlianichenko/AP
Journalister lytter, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, giver sin årlige tale. Alexander Zemlianichenko/AP
Lyt til artiklen

Præsident Vladimir Putin siger, at Rusland har testet en række af nye atomvåben, som ikke vil kunne stoppes af fjendtlige raketskjold.

Som reaktion på USA's raketskjold har russerne lanceret nye rakettyper - blandt andet store interkontinentale raketter og nye typer af torpedoer. Ingen af disse våben vil kunne stoppes af eksisterende raketskjold, siger Putin.

Den russiske præsident understreger, at Rusland ikke har til hensigt at angribe noget land.

»Ruslands egen nukleare doktrin indebærer, at atomvåben kun anvendes som forsvar mod atomangreb«, fastslår han.

Valgtale: Putin lover at halvere fattigdommen i Rusland

Rusland vil forbedre og modernisere sin militære infrastruktur i Arktis for at beskytte sine interesser, siger Putin videre.

Putin siger, at russerne er ved at udvikle små atomsprænghoveder, som kan medføres af krydsermissiler. Han siger, at russerne også har udviklet en undervandsdrone med ubegrænset rækkevidde.

/ritzau/Reuters

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her