Hendes kodenavn var »Cat’s Eye« – Katteøje. Hun drev i hemmelighed et oversøisk fængsel. Hun havde personligt ansvar for tortur i fængslet. Og hun blev en central person i USA's hemmelige transport af fanger på tværs af grænser for at bringe dem frem til lande og fængsler, hvor de kunne udsættes for hård fysisk tortur for at presse oplysninger ud af dem.
Nu smiler Gina Haspel på det officielle portræt. Præsident Trump har udpeget hende til chef for CIA, den legendariske hemmelige tjeneste, som hun trofast og loyalt har tjent i 30 år.




























