Navnet Fahda bint Falah al-Hathleen siger næppe de fleste noget. Men den saudiarabiske kvinde er ifølge en række amerikanske diplomater en nøglebrik i magtspillet i ørkenstaten. Hun er kong Salmans tredje kone og mor til landets de facto leder, kronprins Mohammed bin Salman.
Og så har hun været forsvundet i mere end to år - muligvis sat i husarrest af den 32-årige kronprins for at hindre, at hun bremsede hans vej til magten.




























