I 2011 summede Kairo af politisk aktivitet. Det succesfulde oprør mod Hosni Mubaraks 30 år lange enevælde havde politiseret en hel ungdomsgeneration og fanget verdens opmærksomhed.
Et utal af internationale organisationer sendte medarbejdere og finansiering til Egypten for at støtte det spirende forår, og lokale egyptiske civilsamfundsorganisationer havde nemt ved at få udenlandsk støtte til deres aktiviteter.




























