For syv af de allerrigeste og mest magtfulde russere vil det fremover blive sværere at møblere rundt på formuen og drive forretninger.
Deres aktiver i USA er nemlig blevet frosset, og handel med deres virksomheder er blevet forbudt. Det sker som følge af nye sanktioner, der blev offentliggjort fredag af finansministeriet i USA, og som begrundes med de berørte personer og virksomheders »verdensomspændende ondsindede aktivitet«.




























