EU-Kommissionen har iværksat procedurer, der skal beskytte europæiske virksomheder og personer mod de sanktioner mod Iran, som USA er ved at indføre. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Ifølge meddelelsen vil EU starte arbejdet med at forbyde europæiske virksomheder at følge USA's sanktioner, lade europæiske virksomheder søge erstatning for tab og skærme dem fra domme for brud på sanktioner i domstole uden for EU.
Derudover skal den Europæiske Investeringsbank, EIB, sikres at kunne støtte aktiviteter i Iran.
EU-Parlamentet og Rådet har nu to måneder til at tage stilling til tiltagene.
ritzau




























