Nordkorea lægger skylden for det kuldsejlede topmøde på USA.
Landets viceudenrigsminister, Kim Kye-gwan, sagde fredag morgen i en udtalelse udsendt gennem det nordkoreanske nyhedsbureau, at den amerikanske præsident Donald Trumps aflysning i går af det planlagte topmøde i Singapore var »uventet og meget beklageligt«, men at Nordkorea er parat til »på ethvert tidspunkt og ethvert sted at sætte sig ansigt til ansigt« med USA.




























