For anden gang i sin tid som præsident får Donald Trump nu muligheden for at nominere en dommer til højesteret i USA, da højesteretsdommer Anthony Kennedy har meddelt, at han vil trække sig tilbage.
Læs her om den magtfulde højesteret:
* Den amerikanske højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid. Det er præsidenten, der indstiller kandidater til godkendelse i Senatet.
* Højesteretten blev oprettet, da USA fik sin forfatning i 1787.
* Højesteretten er særdeles magtfuld, fordi den kan underkende lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, hvis den vurderer, at lovgivningen er i strid med den amerikanske forfatning.
* Højesteretten behandler ankesager og sager af principiel karakter. Den er den sidste ankeinstans vedrørende den amerikanske forfatning.
* Sidste gang, højesteretten fik en ny dommer, var i foråret 2017. Her blev den konservative dommer Neil Gorsuch godkendt til posten. Neil Gorsuch var indstillet af præsident Donald Trump.
* Han udfyldte en plads, der stod tom, efter at den konservative dommer Antonin Scalia døde i februar 2016, næsten et år inden Barack Obama forlod Det Hvide Hus.
* Barack Obama forsøgte også at få godkendt en kandidat til posten efter Antonin Scalia, men det lykkedes ham ikke at få sin kandidat igennem Senatet.
De tilbageværende dommere - når Kennedy er væk - er følgende (i parentes politisk tilhørsforhold):
* John Roberts (R). Udnævnt af præsident George W. Bush i 2005. (R)
* Clarence Thomas (R). Udnævnt af præsident George H.W. Bush i 1991. (R)
* Ruth Bader Ginsburg (D). Udnævnt af præsident Bill Clinton i 1993. (D)
* Stephen Breyer (D). Udnævnt af præsident Bill Clinton i 1994. (D)
* Samuel Alito (R). Udnævnt af præsident George W. Bush i 2006. (R)
* Sonia Sotomayor (D). Udnævnt af præsident Barack Obama i 2009. (D)
* Elena Kagan (D). Udnævnt af præsident Barack Obama i 2010. (D)
* Neil Gorsuch (R). Udnævnt af præsident Donald Trump i 2017. (R)
Kilder: Gyldendals Den Store Danske, Berlingske og supremecourt.gov.
ritzau
fortsæt med at læse




























