EU-Kommissionen vil lægge sag an mod Polen ved Den Europæiske Domstol for at introducere en lov, der medfører fyringer af 40 procent af de polske højesteretsdommere.
Det oplyser embedsmænd i Bruxelles.
Indgrebet fra EU-Kommissionen kommer formentlig for sent til at forhindre, at dommerne bliver fjernet fra Polens højesteret.
Den nye polske lov træder i kraft 3. juli.
»Kommissionen har taget den beslutning at indgive stævning«, siger en embedsmand tæt på processen.
ritzau




























