Den amerikanske præsident, Donald Trump, har delt lussinger ud til flere af de europæiske medlemslande - herunder især Tyskland - inden Nato-topmødet i Bruxelles blev blæst i gang af et militærorkester onsdag.
Men trods intriger op til topmødet, lykkedes det alliancens 29 medlemslande at nå til enighed om en ny erklæring, der fylder mere end 20 sider.


























