I over en uge har skovbrande hærget Sverige, og tirsdag aften meldes der om 38 brande landet over. Ilden har fået fat i omkring 25.000 hektar skov, hvilket svarer til 35.700 fodboldbaner og en værdi på 650 millioner kroner.
Der er tale om voldsomme brande, og 15 af dem har det været muligt at få kontrol over. Selv om der er over 1000 svenske brandfolk, som knokler for at slukke ilden, er det ikke nok. Derfor har over 4.200 svenskere meldt sig som frivillige hos Røde Kors til at hjælpe med slukningsarbejdet.




























