Mandagens valg i Zimbabwe var både fredeligt og et klart fremskridt for Zimbabwes politiske udvikling. Men der er stadig for mange problemer, mener EU's valgobservatører i landet.
Det fortalte de på et pressemøde onsdag, hvor de også fremlagde deres anker.
En af klagerne var over den valgkommission, som skulle meddele resultatet onsdag. EU-observatørerne mener, at valgkommissionen til tider er 'ensidigt' til fordel for regeringen.
Derudover undrer observatørerne sig over, hvorfor det tager så lang tid at fremlægge resultaterne.
»Det er vigtigt, at resultaterne er troværdige og gennemskuelige med en detaljeret gennemgang fra valgsted til valgsted, skriver observatørerne i deres udtalelse.
Desto længere det tager at fremlægge resultatet, desto større skade vil det gøre på troværdigheden, mener observatørerne.
EU-observatørerne var også bekendt med episoder af forsøg på at skræmme vælgere til at stemme på en bestemt måde. De fandt også, at medierne favoriserede regeringen.
ritzau



























