Den 'skjulte' overklasse har adgang til skotsk whisky, fransk vin og hollandsk øl: Nordkorea har det hele - trods sanktionerne

Pothonggang Department Store i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, har mange kunder. Claus Blok Thomsen
Pothonggang Department Store i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, har mange kunder. Claus Blok Thomsen
Lyt til artiklen

I årevis har Nordkorea været underlagt hårde sanktioner af EU, USA og FN i et forsøg på at presse styret til at opgive sine atomvåben. Sanktionerne virker. Samfundsøkonomien er presset, hævder den amerikanske regering. Men i Pothonggang Department Store i centrum af den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, er virkeligheden en anden. Her er der lange hylder med europæiske luksusvarer, som ellers er omfattet af EU’s sanktioner. I supermarkedet kan man købe Heineken-øl fra Holland, Bordeaux-vin og Hennessy-cognac fra Frankrig, Pinot Noir-vin fra Tyskland, Lambrusco-vin fra Italien samt Beefeater-gin fra Storbritannien. Sortimentet af vestlige varer er overvældende, og der er endda hyldemetre kun med skotsk whisky. Her kan man både få en almindelig flaske Ballentines og en særlig fin udgave med whisky, der har lagret i 30 år. Er man mere til Johnnie Walker og Chivas Regal, er det dog heller ikke noget problem. Inden for disse mærker kan man vælge mellem flasker med 12 og 18 år gammel whisky.

Pothonggang Department Store ligger i stueetagen i en høj grå betonbygning og uden udadtil at signalere eksklusivitet som dollarbutikkerne på Pyongyangs finere hoteller, hvor man kan finde et endnu større udbud af luksusvarer som Lancôme-parfumer samt Marlboro- og Dunhill-cigaretter. Faktisk minder supermarkedet om en almindelig dansk Føtex-butik med lange gange med hylder, neonlys i loftet og fliser på gulvet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her