Når man tiltager sig hele magten, har man også ansvaret, og ansvaret rammer pludselig Tyrkiets stærke mand hårdt i disse dage.
I 15 år har præsident Recep Tayyip Erdogan holdt sig ved magten i Tyrkiet ved ikke mindst at sikre tyrkerne konstant økonomisk fremgang, men nu er en valutakrise blevet til en alvorlig cocktail af høj inflation, udhulet købekraft og dollarlån, der måske ikke kan betales tilbage. Det truer både tyrkiske virksomheder og banker og hele Erdogans økonomiske succesmodel med gigantiske byggeprojekter finansieret af udenlandske lån.



























