De protester mod den rumænske regering, der i weekenden førte til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, ser ud til at fortsætte. I weekenden var omkring 100.000 mennesker samlet foran parlamentet i Bukarest, ligesom der var demonstrationer i flere andre byer landet over.
Tusindvis af rumænere, der bor og arbejder i udlandet, var taget hjem til hovedstaden for at deltage i weekendens arrangementer på Victoriei-pladsen mod den socialdemokratiske regering. Demonstranterne kræver, at regeringen træder tilbage, og at lovene om korruption ændres.




























