Hvis den svenske statsminister, Stefan Löfven, synes, at den svenske valgkamp allerede er hård, og han har brug for lidt opmuntring, skal han ikke kigge på meningsmålingerne. Socialdemokraterna, som han står i spidsen for, er midt i en historisk nedtur.
Da han vandt regeringsmagten ved sidste valg, fik det stolte gamle velfærdsparti 31 procent af stemmerne. I den seneste måling, som analyseinstituttet Novus har gennemført for den nationale tv-station SVT, står Socialdemokraterna til at få 24 procent af stemmerne.




























