Trump aflyser sin udenrigsministers rejse til Nordkorea

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, mødes med Nord Koreas udenrigsminister, Ri Yong-h i begyndelsen af august i Singapore. Nu har Trump bedt Pompeo aflyse sin forestående tur til den koreanske halvø.  Joseph Nair/AP
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, mødes med Nord Koreas udenrigsminister, Ri Yong-h i begyndelsen af august i Singapore. Nu har Trump bedt Pompeo aflyse sin forestående tur til den koreanske halvø. Joseph Nair/AP
Lyt til artiklen

USA's præsident, Donald Trump, aflyser udenrigsminister Mike Pompeos tur til Nordkorea i næste uge.

Trump skriver på Twitter, at han har bedt Pompeo om ikke at rejse på nuværende tidspunkt, fordi »vi ikke gør tilstrækkelige fremskridt med atomafviklingen på den koreanske halvø«.

Præsidenten retter også en kritik mod Kina.

»Jeg mener ikke, at de hjælper i processen med atomafrustning, som de engang gjorde«, skriver han.

Mike Pompeo meddelte torsdag, at han vil rejse til Nordkorea i næste uge som led i opfølgningen på mødet mellem Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i juni.

Rejsen skulle samtidig også være den første for USA's nye Nordkorea-udsending, Stephen Biegun, som torsdag blev udpeget til embedet.

Trump skriver, at rejsen vil finde sted, når den igangværende handelsstrid med Kina er løst.

»I mellemtiden vil jeg gerne sende mine varmeste hilsener og respekt til formand Kim. Jeg ser frem til at møde ham snart!«, skriver Trump.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her