De fleste mennesker i verden lever længere, de er bedre uddannede og er mere velstående end nogensinde. Selv i de fattigste og mindst udviklede dele af verden vokser velfærden hastigt.
Det fastslår Achim Steiner, der står i spidsen for FN's udviklingsprogram UNDP, i den årlige udgave af det menneskelige udviklingsindeks.



























