Trump takker Kim for fremskridt i Nordkorea

»Jeg vil takke Kim for hans mod og de skridt, han har taget. Men der er stadig meget at gøre. Sanktionerne vil forblive på plads, til nedrustningen er gennemført«, siger den amerikanske præsident. Richard Drew/AP
»Jeg vil takke Kim for hans mod og de skridt, han har taget. Men der er stadig meget at gøre. Sanktionerne vil forblive på plads, til nedrustningen er gennemført«, siger den amerikanske præsident. Richard Drew/AP

For et år siden stod USA's præsident, Donald Trump, på talerstolen i FN's Generalforsamling i New York og kaldte Nordkoreas leder, Kim Jong-un, for 'den lille raketmand'.

Dengang truede Trump med, at Nordkorea ville blive helt og aldeles udslettet, hvis landet udgjorde en trussel mod USA.

I år er tonen helt anderledes. Trump takker Kim for de skridt, den nordkoreanske leder har taget i retning af atomafrustning.

»Jeg vil takke Kim for hans mod og de skridt, han har taget. Men der er stadig meget at gøre. Sanktionerne vil forblive på plads, til nedrustningen er gennemført«, siger den amerikanske præsident.

»Missiler og raketter flyver ikke længere i alle retninger, atomtest er stoppet, og nogle militære anlæg er allerede ved at blive fjernet«, siger Trump om de fremskridt, han mener, at der er sket i Nordkorea.

Trump mødte Kim Jong-un i Singapore i juni. Efter mødet erklærede USA's præsident, at amerikanerne nu kunne sove mere trygt om natten.

Hans administration siger dog, at Nordkorea kun meget langsomt går i retning af at opfylde de mål om afrustning, der blev vedtaget i Singapore.

ritzau

PodcastSe alle
Det var den største sabotagemission siden Anden Verdenskrig.⁠ Fire år senere florerer konspirationsteorierne stadig.⁠ ⁠ Dyk med ned på 80 meters dybde og se, hvordan sabotagen af den enorme Nord Stream-gaslinje menes at have været udført. ⁠ ⁠ Og følg de spor, der førte til anholdelsen af foreløbig to af de mistænkte sabotører. De nægter sig begge skyldige. ⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her