Det er muligt, at de vil se ned på mig. De vil måske kalde mig en taber, men én ting har de glemt, og det er mit mod! Jeg har måske brugt alle de penge, jeg har knoklet for engang, og også familiens penge, på at komme til Europa, og resultatet er et nul. Ja, sådan er livet, sådan har Gud villet det.
Jeg forsøger stadig at skaffe mig et job og skabe mig en bedre fremtid. Sætter masser af penge til og gør mig millioner af tanker. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, og – hvad værre er – jeg ved ikke, hvem jeg skal spørge, for alle har nok at gøre med deres egne problemer.




























