Der er 20 til 60 atombomber i Nordkoreas arsenal, vurderer Sydkoreas minister for genforening, Cho Myoung-gyon, i et svar til det sydkoreanske parlament.
Det skriver nyhedsbureauet AP, der tilføjer, at det er første gang, at et medlem af Sydkoreas regering har oplyst et skøn over naboens atomarsenal.
Informationen blev givet i et svar på spørgsmål fra et af medlemmerne i Sydkoreas parlament.
Sydkoreas ministerium for genforening har ifølge AP efterfølgende understreget, at Sydkorea ikke har til hensigt at acceptere Nordkorea som atommagt.
Efterretningstjenesten i Sydkorea har afvist at give en kommentar til AP.
ritzau
fortsæt med at læse




























