I en usædvanlig juridisk manøvre har Kinas nordvestlige Xinjiang-region ændret sin lovgivning og dermed lovliggjort en lang række genopdragelseslejre, hvor op mod en million uighurer og andre medlemmer af muslimske mindretal ifølge menneskerettighedsorganisationer er interneret.
Hidtil har Kina udadtil hævdet, at lejrene kun er blevet brugt til at give jobtræning til indbyggere i Xinjiang-regionen, der bl. a. har begået småkriminalitet.
Ideologisk undervisning
Men af den nye lovgivning fremgår det nu, at lejrene indgår i myndighedernes bekæmpelse af »religiøs ekstremisme«, samtidig med at lovgivningen noget modstridende omtaler de internerede i lejrene som folk, der har meldt sig frivilligt.
Den nordvestlige Xinjiang-region er primært beboet af uighurer og andre muslimske mindretal, og ifølge avisen South China Morning Post skal lejrene ud over jobtræning give undervisning i både mundtlig og skriftlig kinesisk samt kinesisk lov og andre regler.
De skal også organisere »ideologisk undervisning for at eliminere ekstremisme« samt udføre psykologisk behandling og adfærdskorrektion for »at hjælpe volontørerne med at omdanne deres tanker og vende tilbage til samfundet og deres familier«.
Sikkerhedstrussel
Den kinesiske ledelse anser uighurerne og de andre muslimske mindretal i Xinjiang-regionen som en sikkerhedstrussel, fordi der blandt disse mindretal hersker en udbredt skepsis mod kinesisk dominans, som bunder i, at de har deres egen kultur og historie samt eget sprog.
Hidtil har lovgivningen forbudt brugen af slør samt »ekstrem tale og opførsel« og en afvisning af at benytte de nationale radio- og tv-medier, mens de mange genopdragelseslejre, der er etablereret i de seneste år, har været uden for lovgivningen.
Der er dog solid dokumentation for, at genopdragelseslejrene længe har været brugt til at tvinge uighurerne og de øvrige muslimske mindretal til at opgive store dele af egen identitet for til gengæld at tilslutte sig den tankegang, som myndighederne dikterer.
Tidligere internerede i lejrene har fortalt til menneskerettighedsorganisationer og internationale aviser, hvordan de blev tvunget til at synge patriotiske sange, skrive selvkritiske tekster, lære kinesisk lovgivning og underkaste sig stramme regler, der bl. a. forbød dem at bede i deres eget hjem, hvis der var gæster tilstede.
Øget pres
Den massive undertrykkelse har fået USA til at true med sanktioner mod Kina, og nu tyder meget på, at presset mod Kina vil blive endnu større.
Flere iagttagere beskylder Kina for at bruge den seneste lovændring til at forsøge at legalisere undertrykkelse og grove krænkelser af menneskerettighederne.
»De internationale menneskerettigheder er klare, uanset hvor meget Kina prøver at 'lovliggøre' det utilladelige«, siger menneskerettighedsaktivisten og Kina-forskeren Michael Caster til avisen The Guardian.
Men den beskyldning bliver afvist af Hu Xijin, redaktør på den kinesiske avis The Global Times, som ofte agerer talerør for den kinesiske ledelse.
Han betegner i et tweet lovliggørelsen af genopdragelseslejrene som »den største af alle menneskerettigheder«, fordi den ifølge ham har været med til at bringe en »tumultagtig« situation under kontrol, redde liv og genoprette fred og stabilitet i regionen.
fortsæt med at læse
